Posted on

Et royalt pift til stempelkanden…

For noget tid siden blev jeg ramt af en god omgang hækle-træthed… Jeg kunne slet ikke lige finde glæden ved at hækle længere!

I stedet blev jeg grebet af en stor lyst til at kaste mig ud i en ny hobby: sy puder i farverigt stof og brodere sorte motiver med korssting derpå! Og det gik også ganske godt med selv brodere-delen, synes det var super hyggeligt og dejligt afslappende. Derimod  blev selve sy-delen absolut ingen succes… Jeg er bestemt ikke en ørn til at sy, men tænkte at sådan et pudebetræk måtte jeg da kunne klare. Jeg konstaterede dog hurtigt at syning på INGEN MÅDER har en afslappende virkning på mig – tværtimod!

Hæklelysten kom tilbage igen… Og gennem inspiration fra en hækle-gruppe på facebook, er det gået op for mig at det jo er muligt at kombinere hækling og korssting!!!

I første omgang har jeg leget lidt med at lave en mønster a la Mega Mussel fra Royal Copenhagen. Synes nemlig farverne står så fint til vores blå Koka kaffestel fra Rørstrand, og så kan vi også føle os lidt “royale” imens 😉

Find opskrift på mega-blomsten og kaffevarmeren lige her.

20150629_132626

Mit første projekt med mønsteret blev et omslag, som kan hjælpe med at holde kaffen i stempelkanden varm.

Men mønsteret kan jo også sagtens bruges på fx grydelapper, køkkenhåndklæder, karklude, dækkeservietter… Og hvad I ellers finder på derude!

20150629_132832

#megablomstbybi

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...