Posted on

Efterår

Efteråret har for alvor sat ind her hos os…

Alle de smukke efterårsblade har sluppet sit tag i træernes grene!

Havemøblerne er sat i ly for vinteren, og bilen har indtaget deres plads i vores multifunktionelle carport/overdækkede terasse!

Traditionen tro har Matador-DVDboksen fundet sin vej ud fra gemmerne og spreder hygge i det lille hjem på de mørke aftener!

Først lå børnene syge i en uge! – derefter har vi voksne været mere eller mindre ramt i knap en uges tid… Men nu går det endelig fremad!

Kruset ved min side er fyldt med kaffe i stedet for the – for første gang i fem dage! Og dermed er der også blevet energi til at få de sidste detaljer på plads til opskriften på min SkagerrakSweater! Min hæklede udgave af den klassiske sømandstrøje… Jeg kan vidst ikke få nok af de bobler 😉

IMG_20150911_140717

20151112_135910

Opskriften har flere muligheder… Den kan sagtens bruges til både drenge og piger! Og der kan laves enten en dejlig lun vest eller en skøn varm sweater.

Læs mere om opskriften her.

Posted on

Det bob, bob, bob, bob, bobler…

2015-09-24 17.55.29

Huttelihut! (eller er det mon forbudt at bruge det udtryk udenfor fodboldbanen!?!)… I hvert fald jubler jeg og føler en stor sejr er hevet hjem!

20150924_141123

#KattegatCardigan

Et projekt som blev startet for godt og vel et halvt år siden er endelig ved at være i hus (i hvert fald første halvdel)… Og jeg kan endelig begynde at rydde ud i de mange sedler og små lapper med diverse notater! Men jeg har da lært, at det der med opskrift-skrivning IKKE bliver nemmere af, at man i flere omgang liiige lader det ligge i en måned eller to, fordi man undervejs blev grebet af et par andre projekter… Puha, der har nogen gange været brug for at grave langt, for at finde ud af hvor jeg lige var kommet til, og hvad jeg havde tænkt med dit og dat…

20150924_180125

Opskriften er nu klar. Og jeg er faktisk ganske stolt over, at min datter har fået sig en sømandscardigan – selvom jeg endnu ikke har lært at strikke 😉 Du kan læse mere om den, se flere billeder og finde link til hvor opskriften kan købes her.

De viste modeller er hæklet i Drops Baby Merino bestilt fra Rito.dk.

Og så lige et lille sneakpeek af en opskrift, jeg har arbejdet på sideløbende, som også nærmer sig målet… Nemlig mit bud på en hæklet udgave af den klassiske sømandstrøje – som vil kunne laves både som vest og sweater:

IMG_20150911_140717

#SkagerrakSweater

 

Posted on

Efterårshue til de små…

Der er ikke mange dage til kalenderen siger “efterår”… Og dermed varer det nok desværre heller ikke længe før, det igen bliver tid til, at mængder af overtøj skal trækkes af og på børn – og voksne!

Men men men… Intet er jo sjældent så galt, at det ikke er godt for noget! – for så havde jeg pludselig en oplagt mulighed for at få afprøvet noget garn, jeg har gået og luret på noget tid, men ikke lige haft det rigtige projekt til, nemlig Coast fra Garnpusher.dk. Det er en blanding af bomuld og lammeuld – så det kradser ikke, er dejlig let og ikke for varmt: altså perfekt til en lille efterårshue til datteren!

IMG_20150829_123336

20150829_104918

Jeg har taget udgangspunkt i opskriften på den fine og enkle 2i1-hue fra Lutteridyl.dk. Min version er dog tilpasset et barn på ca. 2 år. Maskeantallet kan jo variere noget voldsomt alt efter hvilken nål, type garn samt hæklefasthed man bruger, så jeg vil i stedet komme med lidt mål.

Jeg har slået luftmasker op, så det måler ca. 25 cm (jeg plejer gerne at slå et par ekstra masker op ift det mål jeg gerne vil ende på, da mit arbejde har tendens til at trække sig lidt sammen, når jeg har hæklet den første række i luftmaskerne). Jeg har hæklet halvstangmasker, som anvist i opskriften indtil mit arbejde måler ca. 42 cm. Ribeffekten gør, at huen med den bredde kommer til at sidde fint til på et barnehoved med en omkreds på ca. 50 cm.

Derudover har jeg syet huen sammen på langs, så det bliver en firkant – i stedet for at “snævre ind” som i opskriften. Synes effekten med de to små kvaste giver et meget sødt look til de små poder 🙂

Pomponerne er lavet ud fra denne vejledning (Der findes sikkert et hav af andre vejledninger derude).

De er dog en (måske?) midlertidig løsning… Vi er så småt begyndt at avle lidt kaniner, og for at der ikke skal gå noget til spilde når de bliver slagtet, vil jeg garve skindet og blandt andet lave små kvaster af dem. Første forsøg gik dog ikke liiige helt efter planen… Men jeg har mod på snart at gøre et nyt forsøg 😉

Posted on

Kært barn… mange navne!

Ælle Bælle… Hvad skal de hedde?!?

Shorts, blebukser, romper, rumper, shortsdragt, selebukser, smækbusker, sommerdragt…

Efter at have grublet i længere tid, er jeg stadig ikke nået frem til hvad navnET er på disse:2015-08-11 15.25.11

IMG_20150711_214420

20150616_141027

2015-07-06 22.09.54

IMG_20150803_154908

2015-07-10 14.37.11

Men jeg har lavet en opskrift på dem.

Og da selve opskriften også indeholder flere designs, du kan vælge imellem, skal den selvfølgelig hedde:

#ÆlleBælle

Læs mere om opskriften her.

Posted on

Sømandskjolen er kommet i havn… (tøhø!)

Ihh, hvor er det skønt med sol og varme…

Og jeg kan nu også endelig vise jer den sommerkjole, som jeg har hæklet til min datter! (Min mand fik lov at vælge farven – det har han da egentlig gjort ganske godt, hvis jeg selv skal sige det!)

20150506_131617

#sømandskjolebybi

Opskriften er nu skrevet færdig og findes i fire størrelser (74/80, 86/92, 98/104 og 110/116).

Jeg kæmper lidt (læs: en voldsom irriterende og langvarig kamp!) med at få min shop op at køre herinde på bloggen! Må blankt erkende, at jeg er total nybegynder indenfor alt det her hjemmeside-halløj… Synes bare det er sjovt at lege med det og blive lidt klogere på denne nye verden! – men nøøøj, hvor er det dog træls, når tingene ikke lige vil som jeg vil!!!

Indtil videre kan opskriften derfor kun købes via min shop på Etsy eller Ravelry.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...